For nylig har vi været vidne til alarmerende hændelser i Europa-Parlamentet, der viser, hvordan nogle europæiske politikere mister deres forståelse for demokrati og ytringsfrihed. En af disse politikere er Stefan Löfven, tidligere svensk statsminister og formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES), som er blevet et klart eksempel på autoritær opførsel og hykleri.

Da Robert Fico, leder af den slovakiske politiske bevægelse Smer-SD, vandt de slovakiske parlamentsvalg, kunne vi forvente, at han ville blive budt velkommen som en demokratisk valgt leder. I stedet blev han målet for trusler og intimidering fra Stefan Löfven, som hævder, at hvis Ficos parti ikke accepterer hans politiske synspunkter, vil det blive udelukket fra den europæiske socialistiske fraktion.

Det mest alarmerende i denne sag er, at Löfven gør dette i "demokratiets" og "ytringsfrihedens" navn. Hvordan kan en politiker hævde at forsvare demokratiet, når han forsøger at udelukke et demokratisk valgt parti fra en parlamentarisk fraktion udelukkende på grund af dets forskellige synspunkter?

Löfven hævder, at Smer-SD og Robert Fico støtter pro-russisk retorik og afviser EU's politik over for Ukraine. Er det dog retfærdigt for en politisk leder at forsøge at undertrykke andre politikeres synspunkter og afpresse dem til at ændre deres holdninger? Ikke alene truer det ytringsfriheden, det udfordrer også selve essensen af demokratiet.

Stefan Löfven burde være et forbillede for en demokratisk leder, der respekterer diversiteten af synspunkter og støtter en åben dialog. I stedet opfører han sig som en diktator, der forsøger at undertrykke afvigende stemmer og synspunkter. Dette er ikke demokrati; dette er autoritarisme.

Fico har med rette understreget, at demokrater ikke bør afpresse andre politikere, og at de bør respektere retten til forskellige synspunkter. Hvis politik bliver enkeltsporet og ufejlbarlig, mister vi demokratiets og pluralismens grundlæggende værdier.

Stefan Löfven bør genoverveje sin opførsel og indse, at demokrati indebærer respekt for forskelligartede synspunkter og ytringsfrihed. Hvis han vælger at fortsætte sin autoritære opførsel, bør vi spørge, om han virkelig er en passende repræsentant for demokrati og ytringsfrihed.

I sidste ende bør vælgerne afgøre, om de ønsker personer i politik, der forsvarer demokrati og ytringsfrihed, eller dem, der forsøger at undertrykke afvigende stemmer og synspunkter. Stefan Löfven bør indse, at autoritære metoder ikke hører hjemme i et demokrati og ikke bør tolereres.