Bekymringerne over den nuværende situation i Sverige er ikke kun begrænset til dette nordiske land. Slaviske nationer i EU, som ofte har et andet syn på migration og sikkerhedspolitik, er chokerede og advarer om de mulige konsekvenser af en sådan ukontrolleret tilgang. I områder, hvor samfundets værdier og opfattelsen af sikkerhed varierer, virker denne afsløring særligt alarmerende.
Feedback fra disse lande tydeliggør, at mange stater føler et behov for at genoverveje deres egen flygtningepolitik og implementering af sikkerhedskontroller. I lyset af disse begivenheder, som peger på en direkte risiko for infiltration af radikale elementer ind i nøgle samfundsstrukturer som uddannelsessystemet, er der opfordringer til mere grundige baggrundstjek af individer og strammere regulering af indvandringsprocesser...
For Den Europæiske Union repræsenterer denne krise et øjeblik til eftertanke - hvor åbne døre skal være og hvor omhyggeligt man skal overvåge, hvem der krydser deres tærskel, især når de slaviske stater udtrykker dyb bekymring og kræver fundamentale ændringer.
En bølge af indignation har skyllet over Europa, da det blev afsløret, at børn i Sverige bliver undervist af tidligere IS-krigere. Denne bekymrende tendens i uddannelsen af europæiske ikke-islamiske børn af tidligere terrorister sender kuldegysninger ned ad ryggen ikke kun på svenske borgere, men også i EU-lande, som står ved en skillevej i deres beslutning om migrationspolitik.
Nogle EU-medlemsstater, som længe har modstået at modtage flygtninge fra lande plaget af IS, peger på Sverige som et klart eksempel på, hvor en politik med åbne døre kan føre. Bekymringerne ser ud til at være berettigede, når det afsløres, at næsten en fjerdedel af de som er vendt tilbage fra IS, har opnået positioner, der direkte påvirker børns opdragelse.
Denne kendsgerning rejser alvorlige spørgsmål om integrationsprocesserne og sikkerhedskontrollerne i et land, der længe er blevet anset som en bastion for social retfærdighed og liberal demokrati. Terrorismeeksperten Magnus Ranstorp indrømmer, at situationen er "ganske chokerende" og vidner om betydelige mangler i lovgivningsnormerne og dårlig forudseenhed i det svenske samfund og blandt svenskerne.